Information vedr. DAL bane 1 i aften (16/4)
Det er åbenbart ikke helt klart for alle, hvordan DAL konkurrencen afvikles. Vores sædvanlige træning er denne træningsgang erstattet med en konkurrence – således at man også kan få øvet at deltage i konkurrencer, gå banegennemgang, løbe et helt sammenhængende løb, huske banen etc.
DAL konkurrencen afvikles udelukkende ved hjælp af deltagerne selv. Dvs. hjælperopgaver (officials) skal rekrutteres i blandt alle deltagere. Man skal dog være velkomne til at medtage nogle hjemmefra til at hjælpe til med diverse opgaver.
DAL konkurrencen
Vi mødes ALLE kl. 17:30, hvor banegennemgangen til opvarmningsbanen starter så snart banen er endelig sat op. Der er 7 minutters banegennemgang. Alle hunde bliver i bilen!
Når konkurrencen starter (under opvarmningen er der ikke brug for nogen hjælpere andet end en indsender) skal der bruges personer til følgende hjælper opgaver:
- 1 stk indsender
- 1 stk snorflytter
- 2 stk dommersekretærer
- 2 stk tidtagere (primær og back-up)
- 2 stk banefixere (heraf en til posen)
Derefter bliver planen for DAL-banen:
- banegennemgang (opvarmningsbane) for alle
- Store hunde varmer op
små og mellem hunde stadig i bilerne - stor hunde løber opvarmningsløb, små hold hjælpere, mellem hunde varmer op
- store hunde i bilerne
- mellem hunde løber opvarmningsløb, stor hold hjælpere, små hunde varmer op
- mellem hunde i bilerne
- små hunde løber opvarmningsløb, mellem hold hjælpere
- DAL banegennemgang alle
- små hunde varmer op, store og mellem hunde stadig i bilerne
- små hunde løber, stor hold hjælpere, mellem hunde varmer op
- små hunde i bilerne
- mellem hunde løber, små hold hjælpere, store hunde varmer op
- mellem hunde i bilerne
- store hunde løber, mellem hold hjælpere
- bane sættes på plads – ALLE hjælper
Startlister
Her er startlisten til både opvarmning og DAL konkurrencen
Præmieoverrækkelse
Præmieoverrækkelsen finder sted, når banen er pakket sammen i containeren.
Posted: 16 april 2008 af Formand under DAL.
