DGI-landsdelsturneringsstævne i Smørum søndag den 18.maj
Der holdes DGI- landsdelsturneringsstævne i Smørum søndag den 18.maj.
Ved landsdelsturneringer dyster alle klubber/hunde mod hinanden på en “let øvet”-bane, d.v.s. noget der ligner DKKs klasse 1. Størrelsesgrupperingen er som i DKK og med seniorklasse, hvor der springes på lavere højder (hvis muligt). Hundene repræsenterer deres klubber, så det er klubbens samlede resultat der tæller. Ved beregningen af klubresultatet tages der ved tidsopgørelsen hensyn til størrelsesforskelle og evt. seniorer.
Alle løber i både agility og spring (hvis man f.eks. ikke synes at hunden er klar til vippen kan man dog undlade at deltage i agilityklassen), og man får to løb på hver bane, så det er også velegnet til at prøve sig af og få rettet fejl.
Det plejer at være nogle hyggelige små stævner, som også er gode hvis man vil vænne sig til at gå til konkurrencer.
For alle 4 løb betaler man 30 kr., og da man stiller op for ens klub, skal tilmeldingerne også ske klubvis. I skal derfor sende tilmelding til Tove, idet jeg er HH´s DGI-koordinator. Jeg må have jeres tilmelding senest torsdag den 8.maj. Så sender jeg HH´s samlede tilmeldinger videre til Smørum.
I skal i tilmeldingen angive jeres og hundens navn, hundens størrelse og alder.
I skal indbetale de 30 kr. på klubbens konto med angivelse af, at det dækker DGI-Smørum den 18.maj, samt jeres og hundens navn (jeg kommer ikke selv til stævnet, da jeg er på ferie da).
Stævneadressen er
Søagerskolen
Råbrovej 20
P plads ved fodgængerovergang
2765 Smørum
Stævnestart er kl. 09:00. For at undgå for meget forsinkelse bedes man dog indskrive sig inden kl. 8:45.
Der vil være mulighed for at købe kaffe/the/øl/vand og mad.
Posted: 30 april 2008 af admin under Stævner.
