Fantastisk stævne i Hillerød Hundevenner
Så er lang tids forberedelse og arbejde endelig slut…
Kulmination for mange måneders planlægning og en del hårdt arbejde her på det sidste løb endelig af stablen i dag. En dag vi har set frem til med spænding og bange anelser pga vejr-udsigten især!
Stormen og regnen har da også haft lidt ofre i nat, idet et par telte desværre bukkede under i stormen, men med en hurtig indsats i morges, var der ingen der kunne se det… dog måske afslørede gaffa tapen lidt ![]()
Stævnet forløb helt perfekt, hvilket I kan takke jer selv for – alle jer som brugte jeres week-end på at hjælpe – det var et helt fantastisk job I gjorde!
Sidste løb i den sidste ring var færdigt kl. 16:15 – se det var et tidspunkt som folk kunne lide at komme hjem på. Formanden var den sidste som forlod pladsen – og sidder og skriver dette, mens der stadig er lyst udenfor. Genialt!
Flere af vores nye kursister havde meldt sig som hjælpere, og fik set supergod agility på nærmeste hold. Det var en lang arbejdsdag for en del af os, men jeg er sikker på at I alle gik hjem med en god følelse – uanset hvordan jeres egne resultater var. Vi kunne alle mærke den gode stemning!
TAK for jeres indsats i dag – I gjorde hele forskellen på et godt og et dårligt stævne! Super arbejde!
Resultaterne fra dagen i dag kan ses HER
TAK til vores sponsorer – Olivers som trådte til i sidste øjeblik og som gav utroligt mange præmier og de øvrige sponsorer: Chrisco, Anette’s broderier & Jeanne Roager.
Posted: 13 juni 2010 af Formand under Stævner.
